Hvem vi er
ALK’s historie går så langt tilbage som til år 1923. Siden da har vi arbejdet på at forbedre livskvaliteten for allergikere, hvis liv er betydeligt påvirket af sygdommen.
Virksomheden har omkring 2.500 medarbejdere samt datterselskaber, produktionsanlæg og distributører over hele verden. ALK’s hovedkontor ligger i Danmark, og virksomheden er noteret på NASDAQ Copenhagen (OMX: ALK B).
Hvad vi laver
Som verdensledende inden for allergivaccination arbejder vi på at forbedre livskvaliteten for alle de allergikere, hvis sygdom stadig ikke er under kontrol til trods for, at de tager symptomlindrende allergimedicin. Det gør vi ved at udvikle produkter som giver langvarig effekt.
ALK tilbyder produkter til allergivaccination i form af injektioner og tabletter, hvor tabletterne er den nyeste, mest veldokumenterede og enkleste behandlingsform.
Desuden producerer ALK også adrenalin auto-injektorer til behandling af svære allergiske reaktioner (anafylaksi) samt produkter, til allergidiagnostik.
Derfor engagerer vi os
Allergiske sygdomme er blandt de mest almindelige kroniske sygdomme i verden, og de påvirker millioner af mennesker. Alene høfeber rammer cirka 400-500 millioner mennesker på verdensplan, og for cirka 10 % fører sygdommen til begrænsninger i hverdagen. Hvis høfeber ikke behandles, vil der være en øget risiko for at udvikle astma.
Allergi er også en omkostningsmæssig belastning for samfundet, fordi det fører til nedsat produktivitet, øget sygefravær samt store udgifter for sundhedssystemet. Høfeber forårsager for eksempel større tab i årlig produktivitet end stress, migræne, depression, artritis/reumatisme, angstsyndromer, luftvejsinfektioner, hypertoni/forhøjet blodtryk, diabetes, astma og kransåresygdom ifølge en undersøgelse fra USA.
Vores fremtid
Allergivaccination som behandlingskoncept er i dag over 100 år gammel. Vi har, som en loyal pioner på området, udfordret og flyttet grænserne inden for allergibehandling, så allergivaccinationskonceptet nu går ind i en fase, hvor de praktiske tabletbaserede behandlinger indtager en stadig større plads i evidensbaseret allergibehandling.